Fysiske rammer

Træskohuset flyttede 01.08.2014 ind i et totalt nyrenoveret vinkelhus. Huset er indrettet med 8 børneværelser, 3 stuer, 2 badeværelser, 2 kontorer, 2 køkkener samt depotrum. Til huset hører en stor dejlig have med gynge, trampolin og sandkasse.

Børnene/de unge har hver deres værelse på 12 m2. Værelserne er indrettet specifikt ift. det konkrete barn. Således kan der være stor forskel på indretningen. I det omfang det er muligt, inddrages barn og forældre i indretningen af værelset.