Neuropædagogik

I Hollænderhusene prioriterer vi, at det pædagogisk uddannede personale tager en efteruddannelse i neuropædagogik. Neuropædagogik er viden om hjernens udvikling/funktion og viden om, hvad specifikke skader og eventuelt manglende udvikling kan betyde for et menneskes funktionalitet. De pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder er tilrettelagt i forhold til det enkelte barn med funktionsnedsættelse.

Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der kobler neuropsykologisk og specialpædagogisk viden med sigte på, at støtte barnet i, at kompensere for eventuelle begrænsninger samt udnytte og udvikle eksisterende ressourcer. Formålet er at skabe en større forståelse for det enkelte barn med funktionsnedsættelse og støtte udviklingen af ressourcer gennem fokus på konteksten og samspillet (zone for nærmeste udvikling). Man kan også sige, at neuropædagogik er anvendt neuropsykologi, men samtidig også en del af den eksisterende pædagogik.

Dysfunktionen i hjernen kan ikke stå alene i forhold til at forklare, hvilken betydning handicappet har for barnet. Betydningen af handicappet bliver først tydelig i mødet med omgivelserne. De neuropædagogiske overvejelser og tiltag sker derfor gennem fokus på konteksten og i samspillet med barnet. Neuropædagogisk praksis er således rettet mod tilpasning af rammer, struktur og samspil, så det bedst muligt understøtter det enkelte barns livskvalitet og trivsel.