Rejsen til Holland

– om det at være mor til et handicappet barn.

At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse til Italien.
Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.
Colosseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.
Du lærer italiensk. Alt er meget spændende…
Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen…
Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.
Stewardessen kommer ind og siger: “Velkommen til Holland”

“HOLLAND?” råber du. “Hvad mener du med Holland?
Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle til Italien! ”
Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!
”Der er lavet om på fartplanen. Maskinen er landet i Holland, og der må du blive… ”

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.
Det er bare et sted, som er anderledes,
så må du ud at købe nye rejsehåndbøger,
og du må til at lære et helt nyt sprog.
Du møder en helt ny type af mennesker, du ellers ikke havde mødt.
Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.
Tempoet er langsommere end i Italien;
Der er ikke så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,
ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland…
Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter…
Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.
De fortæller, hvor vidunderligt de havde det der.
Og resten af dine dage vil du sige:
“Ja, det var der, jeg skulle have været – det var det, som jeg havde planlagt”.

Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig,
for tabet af drømme har stor betydning.
Men… hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning,
at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri
til at værdsætte og nyde det helt specielle,
det virkeligt vidunderlige ved… Holland.

Skrevet af Emily Pearl Kingsley