Totalkommunikation

Børn med multihandicap kommunikerer. De har de samme grundlæggende behov for at deltage i fælles aktiviteter, samspil og kommunikation som andre, men deres kommunikation kan se anderledes ud og have sværere vilkår for at udvikle sig, end hos andre – derfor er det nødvendigt med en særlig indsats.

Når vi kommunikerer med børn med multiple funktionsnedsættelser, er det vigtigt, at vi medtænker, at barnet har nogle anderledes forudsætninger for at kommunikere med andre mennesker. I den forbindelse taler man ofte om ”kommunikationshandicap”. Det er vigtigt at forstå, at ordet ”handicap” henviser til noget, som opstår mellem mennesket med funktionsnedsættelsen og omgivelserne (jf. FN`s Standardregler). Handicappet placeres således ikke hos barnet, men er i stedet noget, som opstår i relationen mellem de kommunikerende. Det enkelte barn kan derfor opleve forskellige kommunikationshandicap afhængig af, hvem vedkommende kommunikere med.

I Hollænderhusenes afdelinger, Tulipanhuset og Møllehuset, modtager vi børn med multiple funktionsnedsættelser. Derfor arbejder vi med totalkommunikation. Totalkommunikation er en kommunikationsfilosofi – ikke en kommunikationsmetode. At anvende totalkommunikation betyder, at være villig til at bruge alle til rådighed stående midler for at forstå og blive forstået. Filosofien er baseret på en vilje til tovejskommunikation, hvor begge parter yder hinandens sprog og udtryksform respekt og accept – og hvor udvekslingen af informationer sættes højere end indlæringen af bestemte sprogformer.

Personalet i Tulipanhuset og Møllehuset anvender derfor særlige udtryksmåder, strategier og hjælpemidler i samspillet med børnene med multihandicap. Målet er at kunne anerkende og besvare barnets udtryk, og personalet gør derfor, hvad de kan for at afdække og tage vare på de følelses- og meningsaspekter, der kan tænkes at ligge bag barnets forskelligartede udtryk. Det afgørende er, at kommunikationen foregår på den måde, som barnet allerede behersker. ”En indlæring er kun god, dersom den går forud for udviklingen. I så tilfælde vækkes en hel række funktioner, der befinder sig på et modningsstadium, og som ligger i den nærmeste udviklingszone” (Lev S. Vygotsky).

Vi gør i den pædagogiske dagligdag brug af en række redskaber i arbejdet med personer med nedsat evne til kommunikation.

De vigtigste er:

Tegn til tale (TTT)
TTT er en kommunikationsform, hvor det talte sprog understøttes med tegn fra døves tegnsprog.TTT støtter derved den sproglige forståelse og kan være en støtte til, at udvikle barnets talesprog og bidrage til meningsskabelse for barnet.. Mange af tegnene er i modsætning til tegnsprog velkendte og forståelige også internationalt, men tegnene skal alligevel læres.

Konkreter
Konkreter er symboler i form af ting, der bliver brugt til for eksempel at kommunikere et ønske om en bestemt handling eller situation.
Konkreterne bliver ofte brugt i en dag- eller ugetavle, til for eksempel at give børnene overblik over, hvad der skal ske i løbet af dagen eller ugen.

Kropssprog
Kommunikation gennem kropssprog handler om at være opmærksom på og forsøge at tolke på bevægelser, ansigtsudtryk og handlinger. Ved en systematisk observation og en særlig lydhørhed i forhold til barnets kommunikative signaler, er det muligt at justere praksis med henblik på at støtte barnets egen intention.

Boardmaker
Boardmaker er et kommunikationsprogram til computere. Programmet indeholder en database med billedsymboler inddelt i kategorier, der kan blive kombineret med tekst. Boardmaker bliver brugt til for eksempel at give udtryk for ønsker, give informationer om kommende aktiviteter og øve ordlyde.

Piktogrammer
Piktogrammer er et symbolsystem bestående af klare, hvide tegninger på sort baggrund. Den sorte baggrund mindsker risikoen for fejltolkning i sammenligning med for eksempel fotografier. Piktogrammer søger at indfange forskellige kategorier af emner indenfor idéer, følelser og fritid.