Træskohuset

Træskohuset er inspireret af den neuroaffektive pædagogik og har en struktureret, visualiseret tilgang til børnene, således at der er en høj grad af forudsigelighed og genkendelighed i hverdagen.

Træskohusets målsætning er, at give børnene mulighed for at udvikle egne potentialer med henblik på at børnene skal opleve størst mulig livskvalitet og selvstændighed. Vi arbejder på at skabe de bedste betingelser for at støtte barnet i at blive ligeværdige deltagere i fællesskabet. Det gør vi bl.a. ved at skabe omgivelser for barnet, som er lette at orientere sig i. Træskohuset fremstår derfor enkelt og logisk, og der gøres brug af forskellige støttesystemer for at hjælpe barnet med at orientere sig.

Hver dag har børnene mindst én planlagt udendørsaktivitet. Børnene er med til at lave mad og holde deres værelser. Vi tager på planlagte ture til skov og strand, i biografen eller andet i weekenden og på heldagsture i ferier.

Inden vi modtager et nyt barn indhentes viden og erfaring om barnet, og personalet tilrettelægger derefter barnets hverdag i Træskohuset i detaljer, så barnet flytter ind i så gode og trygge rammer som muligt.

I de første 3 måneder arbejdes der intensivt på at lære barnet at kende. Barnet får to kontaktpersoner, og det vægtes højt, at kontaktpersonerne i denne periode er mest muligt sammen med barnet. Efter tre måneder udarbejdes en status om barnet, og det fastlægges, hvilke udviklingspotentialer, der arbejdes videre med det næste halve år.

I Træskohuset er der for alle børn udarbejdet en plan for ugen, som beskriver hver enkelt dags aktiviteter i detaljer. Dette er en grundstruktur, som går igen uge for uge. I weekend og ferier udarbejdes planer, som gør det muligt for barnet at forberede sig til de ting, der er anderledes. Der anvendes boardmakerbilleder, således at barnet kan orientere sig om dagen. For at hjælpe barnet i konkrete situationer, udarbejdes der guidelines, der hjælper barnet med at visualisere handlingerne i et forløb.

Sociale historier benyttes for at anskueliggøre sociale sammenhænge for barnet, og endelig benyttes samtaleredskabet KAT- kassen, som har til formål at hjælpe barnet til større selvforståelse i forhold til relationer, egne behov og motiver.

Træskohuset flyttede 01.08.2014 ind i et totalt nyrenoveret vinkelhus. Huset er indrettet med 8 børneværelser, 3 stuer, 2 badeværelser, 2 kontorer, 2 køkkener samt depotrum. Til huset hører en stor dejlig have med gynge, trampolin og sandkasse.

Børnene/de unge har hver deres værelse på 12 m2. Værelserne er indrettet specifikt ift. det konkrete barn. Således kan der være stor forskel på indretningen. I det omfang det er muligt, inddrages barn og forældre i indretningen af værelset.

Næstved Kommunes gennemsnitspris

Hvis du ønsker dit barn indskrevet i Træskohuset, kontakt venligst barnets sagsbehandler eller forstander Sabrina Lagermann pr. mail på hollaenderhusene@naestved.dk vedrørende visitation.

Inden barnet flytter ind i Træskohuset, holdes et visitationsmøde, hvor forældre, sagsbehandler, kommende kontaktpædagog, afdelingsleder og evt. forstander deltager. Barn og forældre har naturligvis mulighed for at besøge afdelingen inden indflytning. I vil blive vist rundt, møde afdelingsleder og kontaktpersoner og se barnets kommende værelse. Forældre har mulighed for selv at indrette barnets værelse.

Når et barn flytter ind i Hollænderhusene, udarbejder barnets kontaktpædagog efterfølgende, i samarbejde med afdelingsleder, en pædagogisk handleplan, der tager udgangspunkt i den individuelle handleplan, som er udarbejdet af barnets sagsbehandler. Den pædagogiske handleplan tager udgangspunkt i det enkelte barnets ressourcer og behov. Handleplanen beskriver, hvordan Hollænderhusene, i samarbejde med barnet, vil omsætte handleplanen i dagligdagen. Den pædagogiske udviklingsplan revideres med jævne mellemrum, således at den hele tiden afstemmes i forhold til barnets udvikling.

Alle børn har en kontaktpædagog, Kontaktpædagog og afdelingsleder er ansvarlig for, at effekten af den pædagogiske indsats for det enkelte barn løbende drøftes både internt og eksternt.
Kontaktpædagogen udarbejder en statusrapport hvert halve år i forbindelse med et opfølgningsmøde, hvor sagsbehandler, forældre og afdelingsleder også deltager. På baggrund heraf kan sagsbehandleren i samarbejde med afdelingsleder, personale og forældre vurdere, om barnet fortsat er velanbragt, og om målene i handleplanen indfries eller om der er behov for justering.