Snoezelrum og sansestimulering

I Træskohuset er der indrettet et stort snoezelrum til glæde for alle børn Hollænderhusene. Snoezelrummet har en understøttende funktion til behandlingsarbejdet, og det at besøge snoezelrummet er gjort til en planlagt aktivitet på lige fod med barnets øvrige fritidsaktiviteter.

Snoezelrummet er skabt til at give børnene en sansemæssig tilrettelagt oplevelse, således at børnene oplever ”well-being” (fysisk og psykisk velvære). Ved at være opmærksom på det enkeltes barns særegne sanseapparat, kan vi hjælpe barnet med at sortere og regulere sanseindtrykkene.
Vi bestræber os på at snoezle i alle barnets vågne timer, således at det tænkes ind som en naturlig del af de daglige gøremål. F.eks. når barnet får et bad, lyttes der til cd’ er med rislende vand og bølgeskvulp, og der røres, duftes og smages på maden under madlavningen.

Begrebet snoezelen stammer fra Holland og er sammensat af to ord ”snuffelen” og ”doezelen”, som betyder snuse og døse. Snoezel er et fint supplement til de neuropædagogiske og speciallpædagogiske arbejdsmetoder og tilgange, som Hollænderhusene arbejder ud fra. Tanken bag snoezelen er at skabe forskellige sansestimulerende aktiviteter, som sikrer tryghed, udforskning og udvikling.

Sanseintegration er en neurologisk proces, der samordner sanseimpulser fra kroppen og omgivelserne. De sansemæssige informationer, som hjernen modtager, skal sorteres, fremmes eller hæmmes, sammenholdes og samordnes på en fleksibel og konstant forandrende måde. Hjernen fungerer altså som en slags modtagerstation for alle sansepåvirkninger, fra alle organer, fra hud, led, muskler, balance, syn, hørelse, lugt og smagsindtryk.

En stor del af børnene i Hollænderhusene har sanseintegrationsproblemer. Populært sagt kan sanseintegrationsproblemer beskrives som en ”trafikprop i hjernen”, hvilket er et udtryk, der er hentet fra den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres, som var en af de første, der beskrev dette emne videnskabeligt.

Børn med sanseintegrationsproblemer oplever sanseindtryk mere intenst end andre. Det kan eks. gøre ondt at få redt hår, det lunkne vand i brusebadet brænder, lyset er for skarpt, lyde er for kraftige, og tøjet strammer. Støj fra gaden, lyde fra andre mennesker eller en telefon, der ringer, kan forstyrre barnets koncentration. Omvendt er der også børn med sanseintegrationsproblemer, der søger kraftig sansestimulation – larm og hurtig aktivitet. Disse børn kan virke meget urolige og kommer ofte i vanskeligheder i relation til andre mennesker, fordi de skubber, maser og vælter rundt.

Børn med sanseintegrationsproblemer er påvirket af problemerne både på det motoriske, psykologiske, indlæringsmæssige og sociale plan.

Hollænderhusene tilbyder børnene sansemotorisk træning.

Hvert barn i døgnafdelingerne kommer til at få lavet en sanseprofil, som der vil tage udgangspunkt i barnets individuelle behov for stimulering, ift. over og understimulering.

Snoezelrummet i Træskohuset danner en perfekt ramme for at arbejde sansemotorisk med det enkelte barn. Udover at arbejde med de fem velkendte sanser, tager den sansemotoriske træning udgangspunkt i den proprioceptive sans (muskel/led- sansen, også kaldet den kinestetiske sans) og den vestibulære sans (balancesansen eller labyrintsansen). Det er oftest i arbejdet med sidstnævnte sanser, at vi finder nøglen til mange af de vanskeligheder, som børnene med sanseintegrationsproblemer oplever.

Sansemotorisk træning er også en integreret del af dagligdagen i Hollænderhusene og ligner til forveksling leg. Børnene hopper på trampolin, kører på rullebræt, kaster og griber bolde og gynger i hængekøje. En del af behandlingen består også af forskellige former for sansestimulering, f.eks. at blive rullet stramt ind i en dyne eller et tæppe, nulret med en massagebold eller blive børstet.