Gå til hovedindhold

ADHD

ADHD er forkortelsen for diagnosen Attention Deficit Hyperactivity Disorder, dvs. forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

  • Læs op

Indhold

    ADHD er en kognitiv funktionsnedsættelse, som giver barnet vanskeligheder med at opfatte, fortolke, huske og planlægge. Der findes tre forskellige former for ADHD:

    • ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse.
    • ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet.
    • ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet

    Symptomerne for ADHD hos børn klassificeres indenfor 3 undertyper, overvejende uopmærksom type, overvejende hyperaktiv-impulsiv type, eller en kombineret type, hvis kriterierne for begge undertyper er opfyldt.

    Overvejende uopmærksom – typen, hvor barnet:

    • let bliver distraheret, går glip af detaljer, glemmer ting, og skifter ofte fra den ene aktivitet til den anden
    • har svært ved at fokusere på en opgave
    • keder sig ved/under bundne opgave, efter kun et par minutter
    • ikke lytter, når der bliver talt til én
    • har svært ved at bearbejde informationer
    • har svært ved at følge instruktioner

    Overvejende hyperaktiv og impulsstyret type, hvor barnet:

    • skælder ud og vrider sig i sædet på stolen
    • taler uafbrudt
    • går rundt og rør ved alt hvad man ser
    • har svært ved at sidde stille
    • er konstant i bevægelse
    • har svært ved at udføre rolige opgaver eller aktiviteter